VIETNAM TREKKING - 5 DAGE/4 NÆTTER

Kombiner med en storslået rundrejse i Vietnam – Vi har rejseerfaring i hele Vietnam, så kontakt os og vi kan hjælpe!

PROGRAM

Dag 1 – Afhentning i Sapa: I bliver hentet kl 9:00 om morgenen i Sapa, hvor vi starter trekking mod Y Linh Ho landsbyen. Derfra går vi til Lao Chai landsbyen og videre op i et bjergområde nær skoven, hvor vi skal overnatte i et traditionelt H’mong hus. Vi laver mad og spiser sammen med husets ejere, hvor I har en unik mulighed for at komme i snak med de lokale og få lært om den vietnamesiske bjergkultur. Området her er helt uden turister og det kan mærkes… på den fede måde!

Dag 2 – Efter en nat i et H’mong hus: Efter morgenmad med værtsfamilien, starter vi på dagens udfordrende trek. 18-20 km op til Na HANG skoven. Ved ankomst slår vi lejr, laver mad på primitiv vis og nyder stilheden, alt imens vi fordøjer dagens mange indtryk tæt på Na Hang floden.

Dag 3 – Efter en nat i skoven: Efter morgenmaden, går vi fra Na HANG og op i til en Kardemomme skov (ca. 2 timer). Vi spiser frokost i skoven og bygger en lejr. Om eftermiddagen går vi rundt i Kardemomme skoven og sanker ingredienser til middagen, som vi tilbereder sammen.

Dag 4 – Efter endnu en nat i skoven: Efter morgenmaden, hjælper vi med at plante Kardemomme træer i plantagen. Det er en støtte til et bæredygtigt projekt, drevet af lokale kræfter, der ønsker et rigere liv for de fattige stammefolk. Herefter begynder vi nedstigningen (ca. 3,5 time), til Min Ty landsbyen, hvor vi bliver hentet og kører resten af turen ned på motorcykler til Ta Van landsby. I Ta Van skal vi bo på et homestay sammen med værtsfamilien, der er af stammen Black H’mong. Nu er det tid til et dejligt varmt brusebad og en hyggelig middag med familien.

Dag 5 – Efter en nat på Homestay: Efter morgenmaden, skal vi i værkstedet og prøve den traditionelle maleteknik Batik på stof, eller at lære hvordan man smeder en traditionelle bushkniv. Efter workshoppen nyder vi en traditionel frokost og evaluerer på turens oplevelser, inden det er tid til at sige farvel. I bliver kørt tilbage til Sapa om eftermiddagen.

PRAKTISK INFO

MIDLERTIDIGT AFLYST PGA. CORONA

Varighed – 5 dage/4 nætter

2-4 pers. 3995,- pr./pers.
5-10 pers. 3195,- pr./pers.

Inkluderet i prisen;
Privat engelsktalende tour guide plus bærer, alle måltider under turen, tilladelser til at gå igennem landsbyer og nationalparker, workshoppen (male batik eller smede kniv) og transporten tilbage til Sapa

Medbring selv;
– Sovepose og evt. hængekøje
– Turrygsæk, skiftetøj og toilettaske
– Solcreme, myggenet og hat
– Evt. regnslag

Hvem kan deltage? Alle med lyst til friluftsliv og god fysik! Det er en hård og primitiv tur. Hvis du lider af nogle allergier, skal vi vide det på forhånd.

Dansk turguide;
Det vil være muligt, at vi tager med som danske guider, mod en merpris.

Spørgsmål? Kontakt os her

Læs om vores egen Bushcrafttur til sapa her

Vi kan være behjælpelige med at booke transfers t/r Danmark-Sapa. Hvis du selv booker, så kører der tog/minibus t/r Hanoi – Sapa

Der er skrevet en artikel i Magasine Outsite om vores vilde Bushcraft tur i Sapa – Læs artiklen  her

Hang-out-hoang-lien-national-park-Outdoorpassion1.jpg
Making-Knifes-Sapa-Ta-Van-Outdoorpassion3.jpg

KONTAKT OS